At vælge en psykoterapeut kan føles uoverskueligt, især når du ikke kender forskellen på de forskellige titler og uddannelser i branchen. Du bør altid undersøge, om din terapeut er psykoterapeut MPF, autoriseret psykolog, eller har en anden relevant uddannelse, inden du booker en tid. Disse betegnelser siger noget om, hvilken træning personen har gennemført, og hvilke faglige standarder de er forpligtet til at følge.
Dansk Psykoterapeutforening stiller specifikke krav til medlemmernes uddannelse, efteruddannelse og etiske forpligtelser. Når du kender disse krav, kan du bedre vurdere, om en given terapeut matcher dine behov og forventninger til et terapiforløb.
Din ret til informeret samtykke betyder, at du skal have klar information om terapeutens metode, erfaring og arbejdsform, før I går i gang. Denne artikel gennemgår, hvad du konkret skal spørge om og se efter, så du kan tage en velinformeret beslutning.
En psykoterapeuts baggrund kan også omfatte Dansk NLP, men vurder især uddannelsens længde, supervision og relevant erfaring med klienter i lignende situationer.
Titlerne “psykolog”, “psykoterapeut” og “coach” dækker over forskellige uddannelsesbaggrunde og kompetenceområder. Det har betydning for, hvilken type hjælp du kan forvente, og hvornår den enkelte titel er relevant for dig.
Oversigt over de tre titler:
| Titel | Beskyttet titel | Typisk kompetence |
|---|---|---|
| Autoriseret psykolog | Ja, godkendt af Psykolognævnet | Udredning, diagnostik, behandling af psykiske lidelser |
| Psykoterapeut MPF | Nej, men MPF er et kvalitetsmærke fra Dansk Psykoterapeutforening | Samtaleterapi ved livskriser og relationelle udfordringer |
| Coach | Nej, titlen er ikke beskyttet | Målrettet udvikling, motivation og konkrete forandringsprocesser |
Kun titlen “psykolog” er beskyttet ved lov. Det betyder, at du som udgangspunkt kan tjekke en autoriseret psykologs godkendelse hos Psykolognævnet, før du booker en tid.
Hvis du oplever symptomer, der kan tale for en egentlig diagnose, er en autoriseret psykolog typisk det rette valg. Det gælder blandt andet ved mistanke om depression, angstlidelser, PTSD eller andre mere komplekse psykiske tilstande.
Psykologens uddannelse giver kompetence til at foretage udredning og diagnostik. Det betyder, at du kan få afklaret, om dine symptomer opfylder kriterierne for en specifik lidelse.
En autoriseret psykolog kan desuden tilrettelægge et behandlingsforløb målrettet den konkrete diagnose. Det er relevant, hvis dine udfordringer har stået på længe, er blevet forværret, eller hvis du tidligere har modtaget behandling uden tilstrækkelig effekt.
Hvis du står i en livskrise, oplever relationelle konflikter eller har lettere stressbelastning, kan en psykoterapeut MPF være et relevant valg. Samtaleforløb her fokuserer typisk på at give dig rum til at bearbejde svære følelser og situationer, uden at der nødvendigvis er tale om en diagnosticerbar lidelse.
Det er dog ikke muligt at garantere en bestemt behandlingseffekt, da forløbets udbytte afhænger af flere faktorer.
Coaching adskiller sig ved at have et mere fremadrettet og handlingsorienteret fokus. Hvis du søger konkret støtte til at nå et mål – fagligt eller personligt – kan en coach hjælpe dig med at strukturere processen.
Coaching er sjældent egnet, hvis du har brug for bearbejdning af traumer eller behandling af psykiske lidelser.
Når du undersøger en psykoterapeuts baggrund før første samtale, kan erfaring med terapi i København være relevant at se nærmere på.
Når du kontakter en psykoterapeut første gang, har du ret til at stille konkrete spørgsmål om deres faglige baggrund. Et godt udgangspunkt er at spørge direkte ind til uddannelsens omfang og indhold.
Spørg for eksempel:
Du kan også spørge ind til, hvordan terapeuten arbejder i praksis. Det giver dig et indtryk af, om metoden passer til dine behov.
Relevante spørgsmål kan være:
Det sidste punkt er særligt vigtigt. Forskning peger på, at relationen mellem klient og terapeut har stor betydning for terapiens udbytte. Derfor kan det give mening at spørge, hvordan terapeuten typisk håndterer situationer, hvor klient og behandler ikke oplever god kemi.
Du bør ikke føle dig utryg ved at stille disse spørgsmål. En erfaren og uddannet terapeut vil typisk svare åbent og uden at blive defensiv. Hvis svarene virker vage eller undvigende, kan det være et signal om at overveje andre muligheder.
Din geografiske placering har reel betydning for, om du fastholder et terapiforløb over tid.
Bor du på Østerbro eller en anden bydel, giver det mening at undersøge, hvor mange psykoterapeuter der har praksis i nærheden. Lang transporttid lægger sig oven på selve samtalen og kan gøre det sværere at prioritere ugentlige eller hyppige sessioner.
Overvej derfor følgende, før du vælger en terapeut:
Mange terapeuter tilbyder i dag online terapi som supplement til eller erstatning for fysiske samtaler. Det kan være relevant, hvis du bor langt fra relevante tilbud, eller hvis din kalender gør fast fremmøde upraktisk.
En forsamtale er en god anledning til at tage praktiske spørgsmål op. Her kan du spørge ind til muligheden for online sessioner, fleksible tidspunkter eller afbud med kort varsel.
Når de praktiske forhold er klarlagt tidligt, er der mindre risiko for, at logistik bliver en barriere senere i forløbet. Et terapiforløb kræver kontinuitet, og den kontinuitet er lettere at opnå, når transporttid og mødeform passer til din daglige rytme.
Uddannelse og erfaring er kun en del af billedet. Den terapeutiske alliance, altså relationen mellem dig og terapeuten, har stor betydning for, om forløbet bliver givende.
Efter de første samtaler bør du mærke efter, om du føler dig hørt og taget alvorligt. Spørg dig selv:
Rammerne er lige så vigtige som kemien. En seriøs terapeut bør tydeligt informere om tavshedspligt, herunder hvilke undtagelser der findes, for eksempel ved alvorlig risiko for dig selv eller andre.
Forventningsafstemning hører også til de første samtaler. I bør sammen afklare:
| Emne | Hvad du bør afklare |
|---|---|
| Mål | Hvad du ønsker at opnå med forløbet |
| Varighed | Antal sessioner eller forventet tidsramme |
| Metode | Hvilken tilgang terapeuten arbejder ud fra |
| Aflysning | Regler ved sygdom eller afbud |
En terapeut, der arbejder efter anerkendte etiske retningslinjer, vil typisk selv tage initiativ til denne afklaring. Det viser professionalisme og respekt for dig som klient.
Vær opmærksom på, om terapeuten respekterer dine grænser undervejs. Du har altid ret til at sige fra eller bede om at få noget uddybet.
Hvis noget føles forkert, er det helt legitimt at søge en anden terapeut. Kemien skal passe, før et forløb kan bære frugt.
En psykoterapeut kan hjælpe dig med mange udfordringer, men terapi er ikke altid den rette løsning. Hvis dine problemer forværres eller bliver akutte, skal du søge anden hjælp hurtigt.
Kontakt din egen læge, hvis du oplever:
Din læge kan henvise dig videre til psykiater eller anden specialist, hvis det er nødvendigt.
Har du selvmordstanker, skal du tage det alvorligt og handle med det samme. Du kan kontakte din læge, en skadestue eller den akutte psykiatriske modtagelse i din region. I en akut situation skal du ringe 112.
Psykiatrifonden tilbyder rådgivning og information om psykisk sygdom, og du kan bruge deres telefonrådgivning, hvis du har brug for at tale med nogen uden for almindelig åbningstid hos din terapeut.
En almindelig samtale med en psykoterapeut er ikke tilstrækkelig, hvis du er i krise. Terapiforløb bygger på planlagte samtaler med god tid mellem sessionerne, og det passer ikke til akutte situationer.
Fortæl altid din terapeut, hvis din tilstand ændrer sig markant. En erfaren terapeut vil kunne vurdere, om du har brug for andet end samtaleterapi, og hjælpe dig med at finde den rette vej videre.
